Bæredygtighed

Vi vil skabe gennemsigtighed i vores kommunikation til medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter. Du kan læse highlights af vores ESG rapport for 2024 på siden her, eller se hele rapporten ved at trykke på knappen nedenfor.

Om ESG i CC Facility

I 2024 har vi taget et vigtigt skridt fremad i vores bæredygtighedsindsats. Hvor vi tidligere rapporterede om CSR-aktiviteter i 2023 for CC Facility, har vi nu udviklet os og skiftet fokus til at rapportere på ESG-aktiviteter i 2024.

Ved at skifte fra CSR (Corporate Social Responsibility) til ESG (Environmental, Social, and Governance) viser vi et stærkere engagement i bæredygtighed. ESG-rapportering giver en mere struktureret og målelig tilgang til, hvordan vi integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i vores forretning. Dette skift styrker vores ansvar for at sikre en mere bæredygtig fremtid og øger gennemsigtigheden i vores arbejde.

Vi er stolte af de resultater, vi opnåede i 2022-2023, men vi ser endnu større potentiale i vores fremtidige udvikling med ESG som omdrejningspunkt. Dette skift hjælper os med bedre at tage ansvar for både vores indflydelse på mennesker, samfundet og miljøet – og vi kan kun nå vores mål med den fortsatte støtte fra vores dedikerede medarbejdere.

Velkommen til en ny æra af bæredygtighed i CC Rengøring og Facility!

FN’s verdensmål som ledestjerne

Vi arbejder intensivt med FN’s 17 verdensmål i vores ESG-aktiviteter, der inkluderer miljø og klima, mennesket, samt forretningsskik- og etik. Vi ønsker at imødekomme verdensmålene gennem vores bæredygtige og samfundsansvarlige initiativer. Yderligere tager vi udgangspunkt i verdensmål nr. 8, 12 og 13.

FN’s verdensmål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Vi ønsker at tilbyde anstændige jobs til alle, ligegyldigt køn, seksualitet, etnicitet, kultur og religion med mere. Vi er inkluderende og ønsker at skabe beskæftigelse for alle, også de der ved reduceret arbejdsevne, eller af andre årsager har en større sandsynlighed for at falde igennem jobmarkedet.

FN’s verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Derudover tager vi ansvar for vores forbrug og produktion, gennem bæredygtige og klimavenlige initiativer, der skal nedsætte vores samlede CO2-udledning. Vi er bevidste om at vi skal tage action, for at skabe øget bæredygtighed og ansvarlighed i vores værdikæde.

FN’s verdensmål nr. 13: Klimaindsats
Slutteligt vil vi handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. For CC Facility handler dette verdensmål om at fremme bæredygtig udvikling frem mod 2030. Vi vil derfor kortægge vores værdikæde, med fokus på at definere vores scope 1, 2 og 3, jf. GHG-protokollen.

 

ESG FN's verdensmål

ESG highlights 2024

Infografik ESG rapport, social data CC Facility

Social fokusområder

Der er stor diversitet i facility management -og rengøringsbranchen. Vi ønsker at vores arbejdsstyrke skal afspejle hele samfundet. Det er essentielt at vi fortsat styrker vores diversitets -og inklusionsindsatser. Vi arbejder dedikeret med at promovere diversitet og inklusion, for at skabe en arbejdsplads der er imødekommende for alle, på tværs af køn, alder, identitet, etnicitet og kultur.

Vores formål er at skabe en arbejdsplads hvor alle har lige muligheder for at udvikle sig på det personlige og professionelle plan. Dette kræver især stor dedikation og indsats på områder som rekruttering og organisationskultur.

Vi rapporterer bredere på diversitet og inklusion, for at skabe en baseline på hvor vi er i I 2023 har vi påbegyndt en omfattende kortlægning af vores sociale nøgletal for at igangsætte initiativer og realistiske målsætninger for sociale områder i organisationen. Da vi nu rapporterer på alderssammensætning, diversitet i mellemledelsen, andelen af praktikanter, elever og lærlinge samt antallet af arbejdsulykker, kan vi først i det kommende år analysere udviklingen.

Arbejdet med det sociale aspekt af ESG blandt vores medarbejdere er nærmere beskrevet i rapporten, hvor vi fortæller om vores indsatser og hvordan de skaber værdi for vores ansatte, samt vores målsætninger. Vi ønsker fortsat at arbejde med sociale tiltag, der øger medarbejdernes tilfredshed og glæde både på arbejds- og hjemmefronten. Vi tror på, at balancen mellem disse to områder bidrager til livsglæde blandt vores medarbejdere.

Enviromental fokusområder

Hos CC Facility anerkender vi vores betydelige ansvar og store mulighed for at bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Vores aktiviteter har en væsentlig indvirkning på CO2-emissioner gennem de produkter og materialer, vi bruger, samt den energi, vi forbruger i vores driftsprocesser. Derfor er det afgørende, at vi spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling. At reducere klimaaftrykket fra vores egne aktiviteter og i vores værdikæde er en høj prioritet. Vi skal implementere bæredygtige løsninger i vores daglige drift, fra valg af miljøvenlige rengøringsmidler og optimering af energiforbruget i vores virksomhed til cirkulær håndtering og genanvendelse af affald.

Det er essentielt, at vi tilpasser vores forretningsaktiviteter til de globale klimaændringer og arbejder på at modvirke dem gennem bæredygtige initiativer, der kan nedbringe vores forurening og udledninger. Vi skal integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores forretningsdrift og forpligte os til kontinuerligt at evaluere og forbedre vores praksis. positiv miljøpåvirkning.

I slutningen af 2021 begyndte vi for alvor at fokusere på, hvordan vi kan forbedre vores sorterings- og håndteringsaktiviteter for det affald, vores driftsprocesser producerer. Siden implementeringen af vores affaldshåndteringssystem har vi internt iværksat workshops og informationsflows, der underviser medarbejderne i at sortere og håndtere affald på en bæredygtig måde.

Vores praksis fra 2022 til 2023 viser, at vi har øget andelen af genanvendt affald i forhold til den samlede affaldsmængde. Dette er en klar forbedring fra 2022. Dog er den samlede affaldsmængde i kg vokset hastigt, i takt med at vi har øget omsætningen betydeligt

I samarbejde med eksterne konsulenter har vi udarbejdet en strategi for ESG-aktiviteter. Fra 2025/26 og frem vil vi kortlægge vores scope 3-emissioner og arbejde på at nedbringe scope 1 og 2 emissioner. Indsatserne inkluderer regelmæssig overvågning af udviklingen i scope 1 og 2 i virksomheden. Med et større overblik over nøgletal relateret til klima og miljø kan vi i højere grad skabe resultater, da vi ved, hvilke områder vi skal fokusere på.

Baseret på udviklingen har vi fastsat realistiske og ambitiøse målsætninger, da vi har et ansvar for det affald, vi producerer som resultat af vores driftsprocesser, samt aktiviteter der hører under scope 1, 2 og 3.

inforgrafik enviromental data png format

Governance fokusområder

I CC Facility ønsker vi, at vores ledelse og medarbejdere handler på en etisk forsvarlig måde og respekterer menneskerettighederne. Vi implementerer og vedligeholder ansvarlig forretningspraksis for at opretholde høje standarder i hele forsyningskæden.

I 2024 har ledelsen opdateret vores Code of Conduct for at sikre, at den lever op til nationale og internationale standarder. Vi har en forpligtelse til at handle professionelt, retfærdigt og med integritet i alle vores aktiviteter. Vores Code of Conduct er pejlemærket for vores virksomhedsadfærd og omfatter principper og retningslinjer inden for miljø og klima, menneskerettigheder samt bestikkelse og korruption. Disse retningslinjer er grundstenene for, hvordan vi driver vores forretning, og gælder for interne interessenter i organisationen samt leverandører.

Whistleblowerordningen er i 2023 blevet en integreret del af vores virksomhedsadfærd, og er med til at opretholde en høj etisk standard og sikre, at alle medarbejdere føler sig trygge ved at rapportere om sådanne forhold. Den spiller en afgørende rolle i at fremme en kultur af åbenhed og ansvarlighed i hele virksomheden. Ved at give medarbejderne en sikker og anonym måde at indberette bekymringer på, kan vi hurtigt identificere og håndtere potentielle problemer, før de eskalerer. Alle indberetninger vil blive undersøgt grundigt, og de relevante foranstaltninger vil blive truffet. Vores whistleblowerordning er ikke kun en mekanisme til at opdage og forhindre uetisk adfærd, men også et værktøj til kontinuerlig forbedring af vores forretningspraksis. Ved at identificere og adressere uregelmæssigheder kan vi forbedre vores procedurer og sikre, at vi lever op til vores høje standarder for integritet og ansvarlighed. Dette bidrager til at opbygge og vedligeholde tilliden hos vores medarbejdere.

 

Et nummer

Èt nummer til alt – hele døgnet rundt

Vi står altid til rådighed for dig, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Der vil derfor altid være en kompetent medarbejder, der sidder klar til at hjælpe lige netop dig.

CC Facility funktioner

Erfaring på alle funktioner

Kompetencer fra drift og administration af ejendomme, udvikling, digitalisering, rengøring, facility management og kommunikation. Vi har en rigtig stærk organisationsstruktur.

Nye ideer

Nye ideér i en forældet branche

Vi går foran, vi digitaliserer ejendomsbranchen og udvikler digitale værktøjer og redskaber. Dette sikrer god økonomi, bedre overblik og transparente samarbejder.

Landsdækkende

Lokal ekspertise i hele Danmark

Vi har en stærk organisation, der kan løse vores kunders behov i hele landet. Med hovedkvarter i Glostrup, på Sjælland og strategisk placerede filialer i både Esbjerg og Århus, Jylland.

Kvalitetssikring

Altid kvalitetssikring til vores kunder

Kvalitetssikring opnåes ved de rette kompetencer på holdet. Vedholdenhed, ansvarlighed og opfølgning ved hvert samarbejde. Vi arbejder ud fra et digitalt driftssystem.

Datadrevet

Datadrevet proaktiv service

Vi har udviklet og taget ejerskab over nye digitale værktøjer, der sikrer at data kan bruges til optimering og overvågning. Resultatet er et langt bedre overblik, hurtigere handlekraft og endnu større besparelser.

+0
Faste erhvervskunder fordelt i Danmark
+0
Opgaver udført i løbet af 2024

Aktuelt