Karriere hos CC Facility og ledige stillinger

Driftschef / Regional Operations Manager søges til Sjælland

Har du overblik, drive og evnen til at navigere i en travl hverdag?

CC Rengøring & Facility søger en branche erfaren leder, der kan tage ansvar, motivere ledere og medarbejdere og sikre, at vores høje standarder opretholdes hos både eksisterende og nye kunder. Du kender til rengøring og ejendomsservice, og har stor viden til at excellere heri.

Om stillingen
Som Driftschef/Regional Operations Manager tager du ejerskabet for at drive og udvikle afdelinger indenfor ejendomsservice og drift, deri flytteboliger, renovering og rengøring på forskellige lokationer. Fokus er på optimal drift, personaleledelse, kundetilfredshed samt procesoptimering. Dine arbejdsdage vil være varierede og udfordrende, og du vil skulle balancere at være tæt på medarbejdere og kunder, kvalitetssikre udførsel af praktiske opgaver, samt administrativt ansvar.

Dine primære ansvarsområder
– Kundeaftaler: Sikre, at aftalerne bliver overholdt, og kunderne får en service af høj kvalitet og personlig kontakt.
– Drift: Planlægge og koordinere opgaver for at sikre en effektiv og problemfri drift.
– Opfølgning på KPI’er: Overvåge og optimere afdelingens præstationer.
– Personaleledelse: Motivere og lede medarbejderstaben, så alle arbejder i samme retning, og forstår deres rolle i strategien.

Hvem er du?
Det er vigtigt at du har branche erfaring indenfor følgende:
– Flytteboliger, gerne både på rengøring og syns erfaring,
– Planlægning og optimering af håndværkere og viceværter.
– Sikre et samspil/procesoptimering på erhvervsrengøring.
– Er disciplineret, struktureret og omstillingsparat i din tilgang til opgaver.
– Trives i et miljø, hvor to dage sjældent er ens, og kan håndtere mange bolde i luften.
– Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
– Har stærke kommunikative evner, som du bruger effektivt til at lede og koordinere.
– Er proaktiv/løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
– Kørekort – B Almindelig bil

Desuden skal du kunne fremvise en straffeattest og kørekort, samt være fortrolig med Microsoft Office-pakken, gerne I-syn og Move-on.

Vi tilbyder
– En konkurrencedygtig løn, der matcher stillingens krav.
– Pension og sundhedsforsikring.
– Frihed under ansvar i en selvstændig rolle.
– En spændende og udfordrende hverdag med engagerede kolleger.
– Frokostordning, og et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø.
– Mulighed for faglig og personlig udvikling i en virksomhed i kraftig vækst.

Om CC Rengøring & Facility
Vi er en landsdækkende virksomhed med over 1.800 faste kunder og mere end 20 års erfaring inden for kvalitetsrengøring og facility service. Vi tilbyder skræddersyede løsninger til erhvervslivet, boligforeninger og offentlige kunder. Hos os er medarbejderne vores vigtigste ressource, og vi lægger stor vægt på samarbejde og innovation i vores arbejde.

Interesseret?
Udfyld jobformularen nedenfor, og marker afdelingen “Ledelse med mere”.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Divisions Direktør Morten Kevings på 28881758 eller moke@ccfacility.dk

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team!

Er du vores nye kollega?

Søg uopfordret her

Vil du lære mere om vores værdier og mærkesager?

Vi vil skabe gennemsigtighed i vores kommunikation til medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre intressenter.