Karriere hos CC Facility og ledige stillinger

VVS MONTØR TIL SERVICE OG SMÅ FAGENTREPRISER

Til vores entreprise- og serviceafdelinger søger vi flere nye kollegaer. Hvis det er dig, så bliver du en del af en dynamisk og moderne virksomhed med kontor, lager og værksted i Glostrup.

Din nye stilling

Den rigtige medarbejder bliver tilknyttet vores service- eller entrepriseafdeling som leverer vvs-installationer af enhver art.

Som VVS montør vil arbejdet omfatte:

– Leverance, montering og service af alle installationer i boliger og hos erhvervskunder

– Arbejdsdagen kan starte hjemmefra eller fra firmaadressen. Arbejde udføres både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer.

– Fejlfinding og vedligeholdelse af VVS-installationer.

– Serviceopgaver hos faste kunder.

– Opgaverne vil spænde fra små opgaver for private og til større opgaver for virksomheder og boligforeninger. Der vil være en høj grad af kundekontakt i en hverdag med stor alsidighed.

Som VVS montør til fagentrepriser vil den rigtige medarbejder blive tilknyttet vores fagentreprise-afdeling som leverer både renovering og nybygninger.

– Arbejdet vil omfatte alsidige og længevarende om- eller nybygning af boliger, butikker og kontorer.

– Du vil sammen med vores dygtige byggeformænd skulle planlægge din egen hverdag med fokus på koordinering og udførsel. Arbejde udføres både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer.

– Opgaverne inkluderer alle typer at tekniske installationer i de entrepriser som du er tilknyttet og du vi få lejlighed til at samarbejde både med CC Facility’s øvrige team og med andre faggrupper.

Dit nye team

CC Facility er en moderne installationsvirksomhed med mange års erfaring. Vi løser alle de tekniske opgaver for vores kunder, og altid med fokus på montering, praktik, sikkerhed og miljø. Vi leverer alt hvad løsningerne kræver, og vi forbinder det tekniske udstyr, så teknikken altid spiller.

Vi skiller os ud igennem et stærk brand, et omfattende netværk, nære kunderelationer, faglighed og funktionelle løsninger, der understøtter fremtidens krav til teknologi og bæredygtighed. Frem for alt, så har vi branchens sejeste team, men vi mangler dig. Vi oplever nemlig stor vækst indenfor vores branche.

– Installation og service

– Projekter og fagentrepriser

Din profil

Hos CC Facility bliver du en del af et team, hvor vi prioriterer gode relationer imellem ansatte og hvor alle møder hinanden i øjenhøjde. Vi tror på, at netop dén kultur, sætter os i stand til at levere de rigtige løsninger. Derfor lægger vi både vægt på personlighed og faglighed, når vi tilbyder nye profiler at træde ind på holdet.

– Du er uddannet som VVS-installationstekniker, VVS-energispecialist eller VVS-blikkenslager. Gerne med erfaring.

– Du har kørekort B.

– Du er fagligt dygtig, kvalitetsbevidst og evner at arbejde struktureret.

– Du udviser en høj grad af selvstændighed og du sætter pris på at tage ansvar for opgaverne, kundernes oplevelser og samspillet med dine kollegaer.

– Du engagerer dig i at give kunderne en god serviceoplevelse og i at løse opgaverne i en høj kvalitet.

– Du er mødestabil, holdspiller, og møder andre mennesker med åbenhed.

– Du trives med en alsidig hverdag og afvekslende opgaver, både når du er ude på opgaver alene og når du indgår i teamopgaver.

Vores tilbud

Når du starter hos CC Facility, står der et velkørende team af vvs montører og ledelse klar, til at indkøre dig i stillingen. Du kan imødese en ansættelsespakke som inkluderer følgende:

– En stilling med fremtid hos en full facility virksomhed!

– Løn i henhold til dine kvalifikationer og din erfaring.

– Firmabil, mobiltelefon og PC / tablet til arbejdsbrug.

Mulighed for hurtig tiltrædelse.

Hvis du har spørgsmål, så ring til Klaus Post Zangger på 28 88 17 91.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning i formularen nedenfor og vi vender tilbage hurtigst muligt

Er du vores nye kollega?

Søg uopfordret her

Vil du lære mere om vores værdier og mærkesager?

Vi vil skabe gennemsigtighed i vores kommunikation til medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre intressenter.